Babybio er ikke længere et fast programpunkt i Snurretoppen. Vi har i hele 2023 kørt Babybio den første torsdag i måneden, men behovet er desværre faldende. Vi ved godt at nybagte forældre gerne vil i biografen, med deres babyer. Derfor tilbyder vi nu Babyforestillinger på bestilling. 

Slå jer sammen i mødre gruppen, inviter nogle venner eller veninder, så I bliver mindst 8 voksne, find en dag, overvej en film fra vores program, og skriv så til os på formand(snabela)snurretoppen.net, så forsøger vi at lægge en forestilling der passer netop jer.  I skal bestille mindst tre uger før I gerne vil i biografen.